Fra en langbenet
strids & showhest

Overgang mod en arbejdshest frem
til en moderne sports hest

Fra stridshest i korstogene og stamfar til andre racer som Shire hesten til

Den frisiske hest er en meget gammel race, som i disse dage kan prale af et en popularitet som aldrig før.

Racen har også haft vanskelige tider, den var meget tæt på udryddelse i 1960'erne. Heldigvis stod mange entusiaster sammen om, at redde racen. I dag er det helt utænkeligt at forestille sig rytterverdenen uden den frisiske hest. Med dens behagelig karakter og vidunderlige avls karakteristik har den udviklede sig til en meget elsket dressurhest. Men den anvendes idag både i sporten såvel som kørehest & showhest.

  • 1544

    Er første gang i historien man taler om den Frieseren.  Den tyske valgmand Johann Friedrich von Sachsen kom til Reichstag i Spiers, ridende på en frieser hingst. Tre år senere red han hingsten i slaget ved Muhlberg

  • 1568

    optegnelser af hingsten Phryso5, der tilhører Don Juan fra Østrig i Napoli, er selvfølgelig meget velkendt.
    I løbet af 1600-tallet var den frisiske hest godt repræsenteret på de forskellige rideskoler, hvor hed école of equitation blev praktiseret.

  • 1800

    Brug af den frisiske hest blev imidlertid i stigende grad begrænset til den nuværende hollandske provins i Friesland gennem det 18. og 19. århundrede.

  • 1900

    Blev ​​den frisiske hest anvendt på landet i Friesland for det meste et udtryk for ejerens rigdom, med racen, der hovedsageligt kun blev brugt til at bringe landbrugerne i overklassen til kirken. Hesten blev desuden brugt til underholdning i form af kørte kortbanetraveløb. I disse løb blev hesten traditionelt kørt med bare et lille orange tæppe på ryggen.

    20. århundrede var en meget vanskelig periode. Den frisiske hest måtte konkurrere med de tunge hesteacer. De danske "showheste" Landmændene skiftede til de tungere racer eller krydsede den frisiske hest med disse racer. Dette viste sig næsten fatalt for den frisiske race.

  • 1879

    Der blev den Friesch Paarden-Stamboek (stambogen til den frisiske hest) etableret.

  • 1913

    Var der kun tre ældre stambogerhingste til rådighed til avl.
    Der blev lavet en strategi for at redde racen nyt liv i avlen ved at implementere en velovervejet avls strategi - Strategien lykkedes, og friseren blev reddet fra katastrofe

  • 1913

    Efter 1913 var der intet andet valg tilbage: Frieseren skulle være i stand til at konkurrere med andre racer. Nogle af racens tidligere luksus blev kompromitteret for mere hestekræfter. Frieseren blev derfor lidt mindre og tungere. Som et resultat opstod en type frisisk hest, der var anderledes end hvad vi gerne vil se i dag - det man gerne ser i avlen i dag er igen de originale frodige lange linier fra sine forfædre.

  • 1960

     I tresserne fulgte den næste avlskrise. Industrialiseringen  i landbruget gjorde hesten overflødig. De fleste landmænd manglede penge og det at holde hest blev til en luksus hobby, hvilket betød, at hesten forsvandt fra gårdspladsen

  • 1965

    Blev der kun registreret omkring 500 hopper i stambogen.

  • 1967

    Heldigvis var der nu også store elskere af racen, der bragte hesten opmærksom på andre heste intereserede, Den nationale rideforening 'De Oorsprong' lavede et "korstog" gennem den hollandske provins Friesland for at fremme den frisiske hest.

     

  • 2007

    Blev der registreret mere end 40.000 heste i KFPS, og omkring 7.000 opdræt dokumenteres hvert år.

  • 2020

    Racen er i stærk fremgang og frieseren ses ofte i de helt høje klasser og klarer sig rigtigt godt.

Til 2020 top præstation af Elias 494 i Herning

Marc-Peter Spahn og Elias 494 rundede weekenden af med et fantastisk flot kur program ved det store CDI 5🌟 stævne i Herning!

Intet mindre en 74,760% blev de belønnet med og imponerende flot opbakning af det danske publikum til vores fantastiske race👏🇩🇰🐴🤩

Se eller gense deres flotte ridt fra idag i linket her

Hesten på billedet er ikke relateret til show i Herning men er Marc-Peter Spahn

DEN ALLERFØRSTE FRIESERHEST I DK

Jeg har blandt min mormor, Lise Færch’s mange tegninger fundet denne avisartikel fra d. 26. august 1974, som viser den allerførste frieserhest i DK. Nemlig frieserhingsten Inne, som blev importeret fra Holland af Fru Clara Svanholm fra Ravnborg Gods i Nordjylland. Fru Clara Svanholm var en stor heste-elsker og var derved også den første til at importere både den første Shetlandspony og den første Connemara pony til DK.
Tegningen er tegnet af min mormor, Lise Færch, som altid var på pletten, når Fru Svanholm fandt på nye idéer i den danske hesteverden.
Flot beskrevet er han også i artiklen, ham smukke Inne: “Flot er han ‘Inne’ på Ravnborg” ....... “Dagens hest på hestens dag”
Indsendt og skrevet af
Malene Færch,
Stutteri Færch

Racebeskrivelse

Eksteriør

Slægtskabet mellem de sorte Friesere og de gamle spanske hestes familie bliver åbenlys, når man ser dem trave forbi i fuld bevægelse. I deres eksteriør minder de mest om den ideale krigs- og skolehest fra det 16. til det 17. århundrede, hvilket er vist på mange rytterbilleder fra denne tid.

Det er en kraftfuld hest med høj smuk hals, et bredt bryst, lidt spaltet kryds og muskuløse baglemmer. Det forholdsvis lille hoved med lige eller lidt konkav profil, og små ører hører til det typiske racebillede, ligesom den lange man, den brede hals, og de yppige kodehår.

I dag er Frieserne uden undtagelse kulsorte heste. Godt nok har mørke farver altid været specielle ydre tegn på de frisiske heste, men omkring århundrede skiftet var der endnu ca. 20 % brune og fukse.

Den sorte farve blev dog selektivt hjulpet særligt frem. Som aftegninger er der i dag kun fnug og en stjerne, som er lovligt. På benene må der ikke være aftegninger.

Som model har vi her brugt - Den dansk avlede 3 årige sterhingst Fighter af Fynbo (Nane x Doaitsen)

Ryggen/Back

  • Ryggen må ikke være for lang og skal have god muskelfylde.
  • En lidt vigende ryg er tilladt.

Lænden/Loins

  • Lænden Bred, stærk og muskuløs.
  • En flydende overgang til krydset er vigtig.

Krydset/Croup

  • Ikke for kort
  • Let hældende
  • Tilstrækkelig bredt med veludviklet muskulatur.
  • Ikke for rundt eller for spidst (snævre sædeben er uønsket).
  • Halen ønskes ikke for lavt ansat.
  • Veludviklet og lang lårmuskulatur er vigtig.

Skulderen/Shoulder

  • Skulderen skal være lang og skrå stillet.
  • Passende bredde og god muskulatur ønskes i brystet.
  • 45-50 graders vinkel med horisontal linie
  • Vinkel i skulder punktet mindst 90 grader

Ribbenene

Ribbenene skal være tilstrækkelig lange og hvælvede så der er nok plads til hjerte og lunger.
Tøndeform er uønsket.
Bugen skal have god dybde bagtil.

Hovedet/Head

  • Et lille nobelt hoved.
  • Små opmærksomme ører, med ørespidser som bøjer lidt mod hinanden.
  • Øjnene ønskes store og glansfulde.
  • Næsebenet helst lidt hule eller lige.
  • Rummelige næsebor.
  • Lukkede læber med lang mund åbning og korrekt tandsæt (over- og underbid er uønsket). Kæberne ikke for kraftige med tilstrækkelig mellemrum.
  • Hovedet ønskes tørt og udtryksfuldt med jævn overgang til halsen.
  • Nakken ønskes tilstrækkelig lang, let buet - således at hesten kan bøje hovedet ubesværet.

Poll/overgang fra hoved til hals

  • Man ønsker stykket langt/ som bredden på en håndmed en flydende og let overgang til halsen (dvs stykket må ikke være kompakt )

Halsen/Neck

  • Ønskes let bøjet.
  • Halsen må ikke være for kort eller for muskelfattig.
  • Ansat tilstrækkelig højt fra brystet.
  • Underhals er uønsket.

Manke/Withers

  • Godt dannet.
  • Jævn overgang til ryggen.
  • Ikke for flad.

Benene/Forelegs

  • Set forfra skal benene være lodrette med en hovbreddes mellemrum på gulvet.
  • Set fra siden skal de være lodrette til og med kodeleddet.
  • Koderne skal danne vinkel på 45-50 grader til en plan flade.
  • ikke towing in eller out
  • Forbenets pibeknogle skal ikke være for lang, derimod skal der være tilstrækkelig længde i overarmsknoglen.
  • Hovene skal være tilstrækkelig rum og uskadt.
  • Hasens vinkel skal være ca. 140 grader

Bagben/ Hindlegs

  • Set bagfra skal bagbenene være lige.
  • Set fra siden velstillede, stærke med gode stærke hove/hock joint mellem 145-150 grader.
  • Bagbenets pibeknogle er som regel lidt længere end forbenets, mens underlår skal være tilstrækkelig lange og desuden muskuløse.
  • Leddene for og bag skal være veludviklede og tørre.
  • Bagbenets kodeled skal danne en vinkel på ca. 55 grader til en plan flade.

Gangarter/Gaits

  • Skridt

    WALK - Skal være ret (ingen bevægelsen til siden).
    Kraftig og smidig med tilstrækkelig rummeligehed, bevægelsen skal komme fra skulderen med godt afkub fra bagparten. Bagbenene skal have kraftig undergriben.

  • Trav

    TROT -En rummelig fremgribende, ophøjet, trav.
    Et godt afskub og bæring fra bagparten og bøjning i hasen er ønsket. Traven skal have en 2 taktet rytme og vise en godt afskub i knæleddet/hock joint. Forben skal vise knæ aktion og fremad drift. Der skal være lang suspension og lang moment af smidighed. Hesten skal være vel afbalanceret og rejse sig foran med eleveret hals. Når den ses forfra skal bagbenene være i en vinkelret linie.

  • Galop

    CANTER - Galoppen skal have en ren 3 taktet rytme. Den skal have et godt afskub på forparten med god bæring fra bagparten. Galoppen skal være "UPHILL"  med lang moment af affjedring, smidighed og balance.


NB - DFF har ikke noget ansvar i forbindelse med køb og salg af friesere og administrerer ikke frieserformidling.dk

© 2020 All rights reserved by DFF . Powered by webso.me.