Hingstedag i Hammelev
Søndag den 26 marts var der hingstedag i Hammelev Rideklub ved Vojens. Et arrangement Frieser klub Syd havde stablet på benene.
5 Frieser-avlshingste havde meldt deres ankomst, men 3 af dem meldte desværre afbud i sidste øjeblik.
Friesenstall Marschhorst fremviste deres 2 flotte avlshingste Tonke 391og Ludse 305.
Den 20-årige Ludse, efter Naen 263 x Jochem 259 fremviste sig flot og viste han trods alderen er i topform.
Tonke blev fremvist for hånd og under sadel, hvor han virkelig gik utroligt godt. Tonke er efter Abel 344 x Hearke 254 og født i 1998.
Desuden viste hingstestationen nogle af deres salgsheste frem og avlshingste fra andre racer.
Mange frieser-interreserede, omkring 300, havde fundet vej til Hammelev, hvor både arrangørerne og ride-klubben havde lavet et godt stykke arbejde for at få det op at stå.
Et rigtigt godt initiativ og en fremragende dag i det Sønderjyske.

Billede af Tonke 391 taget af Kamilla Munzert.
Se videoklip og flere billeder på http://www.123hjemmeside.dk/frieser-east/2297614