Eksteriøret
Slægtskabet mellem de sorte Friesere og de gamle spanske hestes familie bliver åbenlys, når man ser dem trave forbi i fuld bevægelse. I deres eksteriør minder de mest om den ideale krigs- og skolehest fra det 16. til det 17. århundrede, hvilket er vist på mange rytterbilleder fra denne tid.
Det er en kraftfuld hest med høj smuk hals, et bredt bryst, lidt spaltet kryds og muskuløse baglemmer. Det forholdsvis lille hoved med lige eller lidt konkav profil, og små ører hører til det typiske racebillede, ligesom den lange man, den brede hals, og de yppige kodehår.
Sorte
I dag er Frieserne uden undtagelse kulsorte heste. Godt nok har mørke farver altid været specielle ydre tegn på de frisiske heste, men omkring århundrede skiftet var der endnu ca. 20 % brune og fukse. Den sorte farve blev dog selektivt hjulpet særligt frem.
Aftegninger
Som aftegninger er der i dag kun fnug og en stjerne, som er lovligt. På benene må der ikke være aftegninger.
