Mangfoldig anvendelse
Frieseren er ikke kun attraktiv gennem dens høje kultur og sit særlige udseende, den er også mangfoldig i dens anvendelse. Hestenes ensartethed i statur, farve og bevægelser gør, at Frieserne også i gruppeoptræden giver tilskuerne et optisk idealbillede.
Selvom racen absolut byder på en mangfoldig anvendelse, og selvom udviklingen af en noget lettere ridevenlig type kan imødekommes, forbliver avlsmålet i første linie den mellemsvære type med den typiske bevægelse - høj knæløftning, og den højt rejste hals.
Uanset om der satses på fritids- eller konkurrencesport i forskellige sværhedsgrader, kan de deltage i næsten al hestesport.
Ridehest
Mange fritidsryttere forstår at værdsætte Frieserens fordel som skridtsikker terrænhest, med hvilken også små naturforhindringer klares helt uden problemer.
Kørehest
Dens ægte pragt kommer dog bedst til udtryk foran en Friesersjees, der bliver kørt som en- eller tospand med herrer eller damer i traditionelle dragter.
Disse spand er midtpunktet i mange hesteskuer og stævner. Højdepunktet er det årlige mesterskab for forspændte avlshingste.
Dressur
Frieserens historie viser, at allerede så berømte mænd som Max Fugger, Georg Simon Winters von Adlersfluegeln og Marguisen af New Castle har erkendt hestens indlæringsevne og dens egnethed til dressur og den høje skole.
Cirkushest
Hestetrænere i meget kendte cirkus har længe udnyttet Frieserens indlæringsevne: den egner sig ganske fint til dressuropvisninger. Derfor er Frieserhingste fast program i mange kendte maneger.
Den legendariske Frieserhingst "Othello" (kendt fra filmen Lady Hawk og lommetyven) fra Strassbourghs cirkus viste dagligt indtil for nylig dressur- og lektioner i den høje skole. Også i dag arbejder cirkus såsom Benneweis, Knie, Barum og Williams - Althoff med Friesere.














