Frieserhesten

Frieserhesten er en kraftfuld, storrammet, udholdende hest med ædelt hoved, store udtryksfulde øjne, højt ansat smukt bøjet hals, bredt bryst, stærk ryg og manke, hvælvet kryds og kraftig man, hale og kodehår. Den er en venlig, trofast sort hest med temperament og nervestyrke som gengælder din interesse.
Frieserhesten er med sin spanskblodede afstamning en barokrace, som gør den velegnet til klassisk dressur.
 
Stabil men også sensibel
Frieserhesten har bevaret sin fremtoning, selvstændighed og sin typiske væremåde gennem sin hundredårige eksistens. Grunden til dette er den til stadighed gennemførte renavl, og dette på trods af følgerne af modernisering, samt at nye avlsmæssige krav har forandret mange andre racer betydeligt.
Netop bevarelsen af denne races indre stabilitet gør Frieseren så værdifuld igen i vor tid. Således står Frieseren overfor mennesket med en venlig, hengiven og forventningsfuld holdning. Den søger endda den stadige kontakt med sin herre. Derudover råder den over en fascinerende ærlighed og lærevillighed. Har frieseren en gang fundet en kontaktperson, så udviser den fremover stor hengivenhed og venlighed.
Lige så stabil denne race er, ligeså sensibel er den også. En rå omgangstone eller højlydt skælden ud tåler Frieseren ligeså lidt som hyppige ejerskifte.

 

Er vores dejlige frieserhest en varmblods- eller en koldblodshest? Svaret fra DFF må blive …. frieserhesten er hverken en varmblods- eller en koldblodshest, men en hestetype helt for sig selv. Dette svar er givet på baggrund af udtalelser fra Ids Hellinga, den hollandske direktør for kfps. Ids har bla. udtalt følgende: ”The Friesian horse is a standard of her own. Well blended from ancient breeds. Refined to not be compatible to some superficial devision as cold- or warmblood. In Holland we don't think it is a very impotant issue.”
Ligeledes nævner Ids at frieserhesten er en hest af den barokke type.

Tre typer- fra svær til let

Konkurrencesport stiller i dag de samme krav om præstation til alle heste. Dermed bliver der ikke taget hensyn til de forskellige racers typiske kendetegn og egenskaber. Også selvom Frieserhesten har bevaret sin oprindelige fremtoning og sin oprindelige individuelle karakter, er racen dog lige så ydedygtig som alle andre. Naturligvis er der også hos Frieseren forskellige typer og talenter, men de bærer alle de samme kendetegn. Frieseren kan kategoriseres i tre typer i relation til præsentationsevner:
Tung og sværtype.
Den tungeste og sværeste type, hvis led er meget udprægede og omgivet af tykt hudvæv, udgør den tunge vognhest. Den er repræsentativ foran vognen, og den er kraftig i træk. Den skiller sig ud fra koldblodsracen gennem sine knæløft og det energiske bevægelsesmønster. Denne type er meget sjælden i dag.
Mellemsvær type.
Den mellemsvære og velproportionerede Frieser type er racens optiske idealbillede. Den viser adel med sin yppige hårpragt, de store øjne, et relativt lille hoved, et bredt bryst, og en høj smuk hals. Leddene er godt prægede og omhyldet af stramt hudvæv.
Denne type er en ideel ride- og kørehest. Den anvendes til fri dressur i både cirkus og "Den høje skole".
Højbenet og let type.
Til elitesport er den lette og højbenede Frieserhest endnu bedre egnet end den mellemsvære type. Den er især i de hurtigere gangarter mere letbenet og udholdende. Ved god fodring og intensiv træning kan dens kondition blive så god, at den i elitesport absolut kan konkurrere med andre racer.

Frieserens gangarter

Skridt: Bevægelsen i skridt ønskes taktfast (4 takt), kraftig og smidig med tilstrækkelig rummelighed.
Trav: Bevægelsen i trav (2 takt) ønskes takten med indlagt svævningsmoment. Der lægges vægt på fremgribende, energisk bevægelsesforløb med godt løft i forparten.
Galop: Galop ønskes 3 taktet, og skal bestå af rytmiske, runde og jordvindende spring. Løft i forparten og balancen er vigtig
Mangfoldig anvendelse
Frieseren er ikke kun attraktiv gennem dens høje kultur og sit særlige udseende, den er også mangfoldig i dens anvendelse. Hestenes ensartethed i statur, farve og bevægelser gør, at Frieserne også i gruppeoptræden giver tilskuerne et optisk idealbillede.
Selvom racen absolut byder på en mangfoldig anvendelse, og selvom udviklingen af en noget lettere ridevenlig type kan imødekommes, forbliver avlsmålet i første linie den mellemsvære type med den typiske bevægelse - høj knæløftning, og den højt rejste hals. Uanset om der satses på fritids- eller konkurrencesport i forskellige sværhedsgrader, kan de deltage i næsten al hestesport.
Som ridehest.
Mange fritidsryttere forstår at værdsætte Frieserens fordel som skridtsikker terrænhest, med hvilken også små naturforhindringer klares helt uden problemer.
Som kørehest.
Dens ægte pragt kommer dog bedst til udtryk foran en Friesersjees, der bliver kørt som en- eller tospand med herrer eller damer i traditionelle dragter.
Disse spand er midtpunktet i mange hesteskuer og stævner. Højdepunktet er det årlige mesterskab for forspændte avlshingste.
Til Dressur.
Frieserens historie viser, at allerede så berømte mænd som Max Fugger, Georg Simon Winters von Adlersfluegeln og Marguisen af New Castle har erkendt hestens indlæringsevne og dens egnethed til dressur og den høje skole.
Som Cirkushest.
Hestetrænere i meget kendte cirkus har længe udnyttet Frieserens indlæringsevne: den egner sig ganske fint til dressuropvisninger. Derfor er Frieserhingste fast program i mange kendte maneger.
Den legendariske Frieserhingst "Othello" (kendt fra filmen Lady Hawk og lommetyven) fra Strassbourghs cirkus viste dagligt indtil for nylig dressur- og lektioner i den høje skole. Også i dag arbejder cirkus såsom Benneweis, Knie, Barum og Williams - Althoff med Friesere.