Vedtægter
8. udgave 2009
1. Navn og Sted
1.1. Foreningens navn er:
DANSK FRIESER FORBUND. ( D.F.F. )
Adressen er hos formanden/sekretæren.
2. Formål
2.1. Ad lovlig vej at fremme Frieseravlen.
2.2. At fremme opdræt, hestehold og udbredelse af den klassiske Frieser’s hollandske afstamning i tæt samarbejde med „HET FRIESCH PAARDEN- STAMBOEK“ ( F.P.S. ) Holland.
2.3. At renholde avlen af denne hesterace i overensstemmelse med DANSK FRIESER FORBUNDS og F.P.S.’s stambogs- og kåringsregler.
2.4 At højne kvaliteten i avlen i Danmark, herunder at fremme importen af højt præmierede føl og hopper.
3. Medlemskab
3.1. Personer, der anerkender foreningens formål og vedtægter, kan optages som medlemmer.
3.2. Bestyrelsen kan udnævne personer, der gør særlig indsats for forbundet, til æresmedlemmer. De er ikke forpligtet til at betale kontingent.
3.3. Stemmeret opnås kun såfremt man ejer en eller flere registrerede friesere.Et medlemskab giver 1 stemme, foreninger, firmaer og selskabers stemmeret er begrænset til 1 stemme.
Alm. kontingent giver 1 stemme.
Husstandskontingent giver 2 stemmer.
Støttekontingent giver ingen stemmeret.
3.4. Medlemmerne er forpligtet til:
a) At overholde forbundets vedtægter, regler for stambog, samt alle general- forsamlingers og bestyrelsens lovlige beslutninger,
b) At betale kontingent inden 4 uger efter modtagelse af regning/opkrævning.
3.5. Overtræder et medlem bestemmelserne eller forbundets stambogsordning eller dennes beslutninger, så må bestyrelsen gribe ind overfor dette medlem, evnt. med eksklusion.
3.6. Den frivillige udmeldelse kan kun ske ved kalenderårets slutning ved skriftlig henvendelse til sekretæren.
4. Bestyrelsen
4.1. Bestyrelsen består af 7 personer + 2 suppleanter. Bestyrelsen bliver valgt på generalforsamlingen. Hvis flere end 2 suppleanter skal indkaldes, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor hele bestyrelsen er på valg.
Højst 2 bestyrelsesmedlemmer må være i familie indbyrdes og her betragtes mand og kone som værende i familie ( med hinanden ).
4.2. Bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert 2. år.
4.3. Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand, sekretær/kasserer.
Formand, næstformand, sekretær/kasserer former den daglige bestyrelse.
4.4. Bestyrelsen skal varetage den umiddelbare forretningsgang i forbundet og vedligeholde stambogsreglementet. Der bliver indkaldt til bestyrelsesmøde af formanden, hans stedfortræder eller hvis 3 af bestyrelsesmedlemmerne ønsker det.
4.5. Formanden og en af bestyrelsen valgt stedfortræder repræsenterer forbundet udadtil.
4.6. Kassereren skal løbende overvåge forbundets pengeforhold og føre kassebog. På den ordinære generalforsamling skal der foreligge et revideret skriftlig årsregnskab.
4.7. Bestyrelsens specielle opgaver:
Bestyrelsen skal nedsætte et avlsudvalg, som også varetager kåringer og stambogsføring og evnt. udvalg efter behov f.eks. et opvisningsudvalg.
5. Generalforsamling
5.1. Foreningsåret løber fra d. 1/1 til og med 31/12.
5.2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar eller marts måned. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når formanden eller 2/3 af medlemmerne ønsker det.
5.3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være sekretæren i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
5.4. Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt til hvert enkelt medlem med mindst 1 måneds varsel.
5.5. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling
skal mindst indeholde:
a) Valg af dirigent
b) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
c) Fremlæggelse af revideret
årsregnskab til godkendelse.
d) Fastsættelse af kontingent for det
kommende år.
e) Indkomne forslag
f) Valg af bestyrelsesmedlemmer
g) Valg af revisor.
h) Valg af suppleanter (1 revisor & 2 til bestyrelsen)
i) Eventuelt.
5.6. Generalforsamlingen beslutter uden hensynstagen til antal af tilstedeværende medlemmer, men ganske enkelt udfra stemmeflertal.
5.7. Afstemningen foregår skriftligt, hvis dette ønskes af mindst 10 % af de tilstedeværende stemme- berettigede
5.8. Brug af fuldmagt ved afstemninger.
Såfremt et stemmeberettiget medlem er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, kan medlemmet udstede en begrænset fuldmagt til et andet af D.F.F.’s stemmeberettigede medlemmer, så dette medlem kan stemme på vegne af den ikke tilstedeværende. Da fuldmagten er begrænset, kan den kun bruges ved personvalg.
Hvert tilstedeværende stemmeberettiget medlem kan højst medbringe een fuldmagt.
6. Opløsning
6.1. Beslutning om foreningens ophør kan kun træffes, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger. Disse skal afholdes med mindst 4 ugers og højst 8 ugers mellemrum.
6.2. Hvis generalforsamlingen ikke beslutter andet, er formanden og næstformanden tilsammen de repræsentative likvidatorer.
6.3. Ved foreningens opløsning tilfalder evnt. midler „DANSK DYREVÆRN“.
7. Tvivlsspørgsmål
7.1. I alle tilfælde, hvor disse vedtægter ikke dækker, bestemmer bestyrelsen, efter at have konsulteret F.P.S.’s vedtægter.














