Echoes of Love Stb Kroon

Onsdag den 18. september kørte vi rundt i Holland og blev pludselig ringet op af Hingstestation Wijdewormer. Stal Wijdewormer stod og manglede afkom efter Olgert 445, til testen som kunne gøre ham endelig avlsgodkendt. Vi blev naturligvis glade da de spurgte efter 2 af vores heste. Der var bare lige det, at den ene var lige solgt og den anden stod hjemme i DK på sommerfold med føl ved siden. Vi ringede først til den nye ejer af Føniks af Sortemosegaard, og da det var et ja til at låne ham, ja så var det om at komme hjem og hente ham.

Vi overvejede på vejen hjem, om det ville være klogt at tage vore hoppe med til testen, dels fordi hun stod på folden med føl ved siden, og dels fordi hun aldrig havde set en sadel eller vogn. Vi besluttede dog at give det et forsøg, og tog hendes føl fra Fredag den 20. september.

Mandag den 23. september blev Echoes of Love afleveret til testen i Holland, altså kun 6 dage efter at vi blev spurgt i Holland. Vi havde ikke de store forventninger til Echoes of Love idet hun ikke havde været i træning siden året før, og ikke mindst fordi hun gik med føl. Vi håbede naturligvis på det bedste, fordi hun året før var kåret med 1pr. og v. Kroon på kåring vest i Herning, hvor hun også blev Champion, og en god ABFP-test kunne gøre hende endelig Kroon.

Det skulle dog vise sig, at hun igen kom til at overraske os. Echoes of Love udviklede sig i testen med lynets hast og lavede en helt igennem perfekt ABFP test. Hun fik Torsdag den 7. November sit resultat som var, 84,5p under sadel og 86,5p for vogn, tal som aldrig før er givet til en dansk ejet hest ved ABFP eller Ibop, tal som ikke er givet til nogen anden frieser i hele 2013 hos KFPS! Echoes of Love er dermed den højst kåret 4 års frieserhoppe i verden i 2013!

Kronen på værket kom så fredag den 8. November, hvor hun blev fremvist for hånd og bedømt. Ved denne lejlighed fik hun officielt sin endelig 1p. Kroon overrakt af dommerne til stående bifald fra publikum.

Echoes of Love’s historie:

2009.  Føl: Købt at avler, Susan Slaviero, San Francisco

2011. 2 år: 1p. (Vejle)

2012. 3 år: 1p. ster – v.Kroon – Grand Champion (Herning)

2013. 4 år: Fået føl i 2013 - 1p. Kroon – Højeste test givet i hele 2013 ved KFPS med 84,5 (Sadel) 86,5 (Vogn)

 

Indsendt og skrevet af Stutteri Sortemosegaard