Aktivitet

Kroon Predikatet

Kroon Predikatet (KP) er en titel som hopper nu kan opnå hvis deres niveau ligger mellem Ster Predikatet og Model Predikatet. Ligesom Model Predikatet bliver også KP tildelt pga. Eksteriør og sportsresultat. Nomineringen til (foreløbig) Kroon hoppe sker på den Centrale Kåring i det år hvor 3 års eller ældre hopper har fået tildelt en 1. præmie til kåring.

For at opnå KP endegyldigt skal hoppen indenfor 1 år efter nomineringen opnå min. 77 point i en ABFP el. IBOP prøve eller have tildelt Sport Predikatet.

For at komme i betragtning til KP, behøver hoppen ikke at have haft føl. Hensigten er at flertallet af de fremstillede hopper til den Centrale Kåring kan komme i betragtning til KP.

Med indførelse af KP vil også nomineringen til Model Predikatet ændre sig. Model hopper vil nu blive valgt ud af de hopper med KP, som er blevet inviteret til den Centrale Kåring (1. præmie til en lokal kåring samme år).

Model hopper skal have haft 1 føl og være min. 7 år gamle.

Indførelsen af KP bevirker, lige som det fornyligt indførte Sport Predikat, at fremme sportsanlæget yderligere. Med indførelsen af begge disse predikater, vil der være mere data af sportsanlæg tilgængelig.

Desuden giver det nye predikat en bedre ligevægt i de forskellige kåringspredikater. I øjeblikket bliver 600 til 700 hopper kåret Ster og kun 5 til 10 hopper kåret Model hvert år, og denne differens er for stor.

Første dressurprøve i Holland

Lørdag den 14. juli finder den første af 5 prøver for unge Frieserheste med anlæg for dressur sted i Holland, beretter den tysksprogede udgave af Phryso fra maj/juni 2007-oversat af Lars Klottrup.

Prøverne må ikke forveksles med dressurstævner. De går udelukkende ud på at bedømme hestens naturlige anlæg for dressur. Den nøjagtige udførelse af øvelserne er mindre vigtig. Herman Smit, der er ansvarlig for dressurprøverne, udtaler, at der bliver fokuseret på kvaliteten af hestens bevægelser, dens brug af kroppen, balance og dens naturlige bæring. Når man som her taler om unge, uuddannede heste, er det efter hans mening rytterens opgave at fremme hestens udvikling, ikke at vinde en dressurkonkurrence.

Herman Smit præciserer, at man frem for alt ønsker, at hesten ikke røres for meget i munden. Målet er, at hesten ved mild vejledning viser glæde og anlæg for dressur. Han går så vidt som til at sige, at rytterens vigtigste opgave er at forstyrre sin hests balance og begrænse dens bevægelse SÅ LIDT SOM MULIGT.

Også i Tyskland og Belgien finder der i år officielle dressurprøver sted.

 

Den berømte Model- (dobbelt)Preferente Merfrou er død 

Mefrou blev kun 20 år gammel, men nåede at få 17 afkom. Det sidste, et hoppeføl med navnet Xandra, efter Gjalt 426, var ikke engang en uge gammel, da Mefrou døde. Xandra er nu hos en adoptivmor, beretter det tysksprogede Phryso fra Maj/Juni 2007.

Hun avlede to avlshingste: Warn 335 og Otte 375. På nær 2 af hendes afkom blev ster-kåret, og en blev kåret model. I 2008 bliver Mefrou muligvis Preferent for 3. gang, idet hun allerede har 10 ’preferent-point’. Noget af en præstation!

 

Top | Sitemap | Links | KA e-Learning Partner | © 2008 Dansk Frieser Forbund