70 år og stadig aktiv i Frieser avlen!

Anneli er i dag 70 år og trods hendes høje alder er hun stadig aktiv i Frieseravler. På gården i Slangerup i Nordsjælland, som hun har boet på siden 1972, har hun sine dejlige heste. Du møder altid Anneli med et smilende ansigt. Hun er altid klar på en snak og med sit positive og glade sind får hun altid folk omkring sig til at føle sig tilpas.

Igennem 26 år har Frieserheste altid haft en særlig plads i Anneli´s hjerte. Det hele tog sin begyndelse i 1987, hvor hun stiftede bekendtskab med sin første Frieser. På daværende tidspunkt var der ca. 20 Frieser heste i Danmark. Interessen for Frieser hesten er dog vokset helt exceptionelt de seneste årtier. I dag tæller de nu godt 60.000 individer. Mange bliver imponeret første gang de møder den, ligesom Annli gjorde, af deres smukke og statelige udseende, deres elskelige og milde væsen og ikke mindst deres evner som talentfuld og samarbejdsvillig dressur- og kørehest.

En solrig dag blev et nyt kapitel i hendes liv.

Det var en solrig dag, hvor hun og hendes nu afdøde mand, tog til Odense Dyrskue for at få en hyggelig dag. Her så hun et Friesershow, hvor en Hollandsk Frieserkvadrille var kommet helt fra Holland for at fremvise deres ”sorte perler” for vogn. Da Anneli så dette var hun ikke et sekund i tvivl om, at sådan en hest måtte hun eje. Samme år købte hun sin første Frieser hoppe. Et nyt kapitel i hendes liv tog sin begyndelse. Et liv, hvor Frieser hesten fyldte hele hendes hverdag og stadig fylder meget.

 

I 1990 avlede Anneli sit første føl, og gennem årene har hun arbejdet for at fremme avlen i Danmark. Over flere år har hun forfinet sit avls materiale og har haft flere højt præmierede hopper og føl. Hun har gennem årene deltaget i flere kåringer, samt startet adskillige køre- og dressur stævner med sine friesere. I filmen Vølvens forbandelse spillede en af Annelis hoppe også en rolle. I dag har Anneli 2 STER hopper gående hjemme, hvor de er begge er i fol og 2 føl som henholdsvis er kåret med en 1 præmie og titel som Reserve Ung Champion samt et føl med en 2. præmie her i 2013.

Anneli har fingeren på pulsen

Anneli er i år udnævnt æresmedlem i Dansk Frieser Forbund (DFF), som blev stiftede 24. januar 1987, så Anneli har også været med gennem hele deres historie. Hun var en af de først som blev medlem og har aktivt deltaget fra begyndelsen. Anneli er også aktiv medlem i støtteforeningen Frieser Øst hvor hun er med i bestyrelses. Hun har også været med til at stifte Slangerup og Omegns Køreforening (SOK), som blev stiftet d 24. november 1988. Her har hun været med til at fremme og støtte interessen for køresporten.

 

Ja, man må sige at Anneli har haft fingeren på pulsen de sidste mange år og hun har en stor viden omkring de dejlige heste. Selv i dag går hun ud i stalden hver morgen for, at sige godmorgen til sine heste. Hver og en får de et kærligt klap og en lille snak om hvordan dagen kan tage sin form.

 

I fremtiden venter kåring af hingsten Jalte fra Frieserstalden, nye føl til sommer og hvem ved hvad der ellers skal ske på gården i Slangerup men Anneli ved roret.

                                                                                                                       Skrevet af LN

Anneli til kåring med sit 1. føl.

Belle Fleur, Mille Fleur og Jalte fra Frieserstalden

Jalte 1. juni 2013

Anneli bliver udnævnt til Æresmedlem i DFF 2013